Sider Navigation Menu

Det tossede Paradis kaldte schweizerne Danmark

Det er torsdag den 12. september. I en lejlighed ved Zürichsøen sidder ægteparret Karen og Kurt Matthys og mindes Danmark. De har netop fået »Skipper« med posten. Karen oversætter til tysk, mens hun læser om Skippers skæbne. De vemodige toner fra Kurts skipperklaver udgør en skærende kontrast til glæden ved besøget fra Danmark.


»To døgn, vi aldrig glemmer«


Den dag, Kurt Matthys bestilte et eksemplar af »Skipper« til sin mor, anede jeg ikke, hvad dén bestiling skulle indebære. Men få dage senere sad jeg i et fly fra Kastrup til Zürich. Med 1100 kilometer i timen indhentede jeg fortiden. Ihvertfald den bedagede historie, jeg var med til at fortælle om Fulton-projektet i sommeren 1971.

Dengang var Karen Matthys i Nyborg med sin schweiziske ægtefælle. Han skulle se Karens føde med Odense, Nyborg, Svendborg og venindens gods – Bjørnemose mellem Skårupøre og Svendborg.

I Nyborg så de »Fulton«, som Karen havde hørt om året før fra veninderne i Danmark. Nu lå skuden dér ved kajen, og Mogens Frohns markante røst lød ud over havnen. Få minutter efter var ægteparret ombord. Det blev en minderig sejlads to døgn ned mellem Storebæltsfærgerne.

Inden afgangen hentede Kurt sit TV-udstyr. Han var kameramand i Schweizisk TV og Karen fungerede som reporter. Resultatet blev et program, vist i både schweizisk, italiensk og fransk fjernsyn. Om det usædvanlige skoleskib, hvor unge, der havde ondt i livet, i stedet for at ende i fængsel, blev dømt til sejlads med »Fulton«.

Ægteparret Matthys, der i dag er 93 og 97 år, fortæller med glæde om deres oplevelser til dokumentarfilmen om Mogens Frohns livsværk. Efter pensioneringen fortsatte de med produktioner i deres eget TV-selskab. Derfor er den gamle 16 mm film bevaret – og jeg fik foræret spolerne til brug i min film, der får premiere i Svendborg 1. april – samt i TV.

Som en lille hilsen fra Skipper medbragte jeg piben fra Mogens Frohns samlinger – og en dåse tobak fra Mac Baren i Svendborg. Piben er dén på forsiden af bogen. Den symbolske hilsen vakte så megen glæde, at Kurt Matthys hentede en rød, slidt æske med en merskumspibe. Den fik han som gave ved pensioneringen og som tak for filmen om det usædvanlige skoleskib i Danmark.
– Den skal du ha’ som minde om spændende dage her i Schweiz, sagde Kurt inden han greb til harmonikaen mens jeg sang »Fultonvalsen«.

Næste dag mente Karen, at vi to gamle gubber skulle sætte os ud på altanen med en dram og lægge røgslør over de grimme ting, der førte til Skippers selvmordsforsøg i 1985. Og det gjorde vi så – mens jeg røg Halbergs tobak for første gang i et halvt århundrede….


Om Skipper og bogen

Alle de omkring 30.000 danskere, der har sejlet med »Fulton« under Skippers ledelse, har hans karakteristiske stemme liggende nemt fremkommeligt på livets indre lydarkiv. Utallige skæbner blev forankret i Mogens Frohn Nielsens livsgerning gennem de 17 år på »Fulton« og det faldt tidligt i min journalistiske tilværelses lod at skrive om mennesket Skipper og hans livsværk.

Fra sommeren 1970 til Mogens Frohn Nielsens død 27. september 2010 flettedes livsbaner, vennekredse og skæbner i et spind, som var det styret af højere magter. Da vi i juli 2010 i tankerne stod ud mod kimingen på Skipperhavets sidste sejlads i Skårupøre, blev det magtpåliggende for mig at riste en anden rune over et ganske usædvanligt menneske end den, der desværre blev udtrykt af politiske, journalistiske og pædagogiske jantelovskavallerister frem til 17. juli 1987. Den dag indgav Mogens Frohn Nielsen sin opsigelse til den Stiftelses bestyrelse, som han selv havde håndplukket.

Bogen »Skipper« blev udgivet 12. november 2010 og er bogstavelig talt en skildring af Mogens Frohn Nielsens liv fra vugge til grav. Fra fødslen 1. april 1935 på Lerchenborg Gods ved Kalundborg til bisættelsen 1. oktober 2010 fra Emdrup Kirke ved Utterslev Mose.
Skipper indsatte mig som arving til sit jordiske gods. Det meste er nu fragtet fra hjemmet i Haandværkerhaven ved Bispebjerg Kirke til Det sydfynske Øhav. Her åbnedes i 2013 »Skippers Stuer« ved en officiel indvielse. Såvel det atelier, Skipper havde indrettet i kælderen, som digterhulen på trediesalen, blev genskabt  så tæt som muligt på de oprindelige lokaler i Haandværkerhaven 18. Bortset fra en væsentlig detalje. Udsigten, som Skipper elskede at joke med, bliver ikke over altankasser, lavet af dynamitkasser, til træet, hvor Gustav Wied hængte sig. Men fra en udkigstønde ud over Det sydfynske Øhav, få hundrede meter fra » Mørkedybet« og »Højestenerenden« –  som vi pløjede utallige gange nord op mod Svendborg eller sønden om til Marstal, hvor »Fulton« løb af stabelen i 1915.

2 Kommentarer

  1. Til Bjarne Bekker.

    Håber igennem denne mail at komme i kontakt med B.B., som jeg forgæves har søgt telefonisk kontakt med kort efter at Mogens Frohn døde.

    Havde selv en ret tæt relation til M.F. idet jeg sejlede med ham adskillige gange i min tid som lærer i Assens.
    Dette førte senere til at jeg kom til at stå i spidsen for Fultonskolen på Postgården i Assens.
    Igennem årene havde jeg løbende kontakt med Mogens ligesom jeg også mødte og talte med hans bror Erik.
    Har samlet ‘utrolige minder/historier’ i samværet med Mogens Frohn – en samling som jeg selvsagt sendte til Mogens og dannede grundlag for vores sidste snak.
    Vil gerne i kontakt omkring Mogens, idet jeg måske har ting/oplevelser som jeg kan bidrage med i forbindelse med Mindestuerne på Skarø.

    De bedste hilsner
    Tommy Beck
    Snoghøjparken 25
    7000 Fredericia
    60 94 44 33

    • Hej Tommy. Mange tak. Jeg husker selvfølgelig din henvendelse. Desværre blev dit telefonnummer borte, men jeg kontakter dig straks med en invitation til at besøge samlingerne.
      Med mange tak og på gensyn
      Bjarne Bekker

Har du en kommentar til indlægget? Så skriv din mening!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *