Sider Navigation Menu

»Vi græd, da vi læste bogen om Skippers skæbne«

Det er torsdag den 12. september. I en lejlighed ved Zürichsøen sidder ægteparret Karen og Kurt Matthys og mindes Danmark. De har netop fået »Skipper« med posten. Karen oversætter til tysk, mens hun læser om Skippers skæbne. De vemodige toner fra Kurts skipperklaver udgør en skærende kontrast til glæden ved besøget fra Danmark.

»To døgn, vi aldrig glemmer«


Den dag, Kurt Matthys bestilte et eksemplar af »Skipper« til sin mor, anede jeg ikke, hvad dén bestiling skulle indebære. Men få dage senere sad jeg i et fly fra Kastrup til Zürich. Med 1100 kilometer i timen indhentede jeg fortiden. Ihvertfald den bedagede historie, jeg var med til at fortælle om Fulton-projektet i sommeren 1971.

Dengang var Karen Matthys i Nyborg med sin schweiziske ægtefælle. Han skulle se Karens føde med Odense, Nyborg, Svendborg og venindens gods – Bjørnemose mellem Skårupøre og Svendborg.

I Nyborg så de »Fulton«, som Karen havde hørt om året før fra veninderne i Danmark. Nu lå skuden dér ved kajen, og Mogens Frohns markante røst lød ud over havnen. Få minutter efter var ægteparret ombord. Det blev en minderig sejlads to døgn ned mellem Storebæltsfærgerne.

Inden afgangen hentede Kurt sit TV-udstyr. Han var kameramand i Schweizisk TV og Karen fungerede som reporter. Resultatet blev et program, vist i både schweizisk, italiensk og fransk fjernsyn. Om det usædvanlige skoleskib, hvor unge, der havde ondt i livet, i stedet for at ende i fængsel, blev dømt til sejlads med »Fulton«.

Ægteparret Matthys, der i dag er 93 og 97 år, fortæller med glæde om deres oplevelser til dokumentarfilmen om Mogens Frohns livsværk. Efter pensioneringen fortsatte de med produktioner i deres eget TV-selskab. Derfor er den gamle 16 mm film bevaret – og jeg fik foræret spolerne til brug i min film, der får premiere i Svendborg 1. april – samt i TV.

Som en lille hilsen fra Skipper medbragte jeg piben fra Mogens Frohns samlinger – og en dåse tobak fra Mac Baren i Svendborg. Piben er dén på forsiden af bogen. Den symbolske hilsen vakte så megen glæde, at Kurt Matthys hentede en rød, slidt æske med en merskumspibe. Den fik han som gave ved pensioneringen og som tak for filmen om det usædvanlige skoleskib i Danmark.
– Den skal du ha’ som minde om spændende dage her i Schweiz, sagde Kurt inden han greb til harmonikaen mens jeg sang »Fultonvalsen«.

Næste dag mente Karen, at vi to gamle gubber skulle sætte os ud på altanen med en dram og lægge røgslør over de grimme ting, der førte til Skippers selvmordsforsøg i 1985. Og det gjorde vi så – mens jeg røg Halbergs tobak for første gang i et halvt århundrede….

Har du en kommentar til indlægget? Så skriv din mening!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *