Sider Navigation Menu

Skippers enke død efter lang tids sygdom

Det var Skippers yndlingsbillede – hans unge kæreste Rigmor Holm – fra 1973 hans hustru Rigmor Frohn Nielsen. Sct. Hans aften døde Rigmor få timer før sin fødselsdag.

HISTORIEN OM DERES FØRSTE STÆVNEMÆØDE var en af Skippers allerbedste. Umiddelbart efter at ha’ overladt Fulton til Nationalmuseets afdeling i Roskilde, mødte han en ligesindet, bedårende smuk ung kvinde. Rigmor Holm var forstander på et hjem for anbragte børn, og efter diskrete observationer kiggede Skipper den unge frøkens livsrytme ud. En aften, hvor hjemmets unge pige var på vej ind med aftenkaffen til forstanderinden, gled Skipepr op på siden, overtog bakken med kaffekande og faddet med frisksmurte boller.


– Men jeg snublede over dørtrinet og kastede bakken ind i stuen. Samtidig rutchede jeg i kaffen hen over gulvet, og da jeg lå for fødderne af den smukke, kunne jeg ligedså godt fri til hende.

RIGMOR HOLM sagde ja tak, og de to fik et langt og aktivt liv sammen. Fra giftermålet i 1973 til 1987 med hjemsted dels i Assens på Postgaarden, dels i deres private hjem i et husmandssted ved Turup. Efter bruddet med FultonStiftelsens bestyrelse fik Skipper, Rigmor og hans 90-årige mor, kaldet »Farmor« nogle få timer til at forlade Skippers livsværk. Siden flyttede Rigmor og Mogens Frohn til Håndværkerhaven i Bispebjerg, hvor døden skilte dem 27. september 2010.
På det tidspunkt var Rigmor dødsmærket af kræft og knogleskørhed, og hun lå i en hospitalsseng i soveværelset. Det var Skippers ønske at han fik endnu en hospitalsseng ind, så de måske kunne være sammen til det sidste. Men på ganske kort tid ebbede livet ud, og Rigmor blev enke i næsten tre år.

RIGMOR FROHN, der blev 76 år, bisættes fredag den 28. juli fra Emdrup Kirke – samme sted som sin mand. Efter kremeringen blandes ægtefællernes aske efter fælles ønske og deres urne nedsættes på de ukendtes grav.

4 Kommentarer

  1. Til alle I kære som kendte Rigmor Holm. Også jeg kendte Rigmor Holm,som dreng på et børnehjem,hvor Rigmor blev ansat som assistent. Rigmor Holm var en vidunderlig kristen kvinde og en gudsbenådet plejemor for mig.Når hun om aftenen,inderligt varmt,oplæste smukke fortællinger for os børn,og ved sommertid tog os med,gennem den store skov,til søen for at bade; da var der en smuk åben blå himmmel over os – over Rigmor Holm.En åben himmel hvor du fornemmede Gud oven over det hele – så smuk var Rigmor i hele sit væsen. Nu er de begge hjemme hos gud og har som Jesus lovede,hver fået sin særligt indrettede bolig,men mon ikke de ofte titter til hinanden. Guds kærlighed og fred med Dem. Mkh. Ibber

    • Kære Ib . Meget smukt skrevet. De var begge to helt særlige mennesker med en livsgerning, man ikke møder mage til i dag. Jeg ved ikke, hvor i landet, du bor, men jeg synes du skal kigge over i Skippers Stue til sommer.
      Med Skipper-hilsen
      Bjarne Bekker

      • jeg har selv sejlet med Fulton fra jeg var 12år til jeg var 15 nogen af de bedste år af mit liv jeg er født og opvokset i odense hård by min skipper var Jacob mogens var lige stoppet 3 måneder tidliger men vi kom til hvide sande 4 af os drenge og skipper og kone og børn i sommerhus vi tog ned til skibsværft tidlig morgen og arbejede til hen af eftermiddagen da vi var færdige fik vi en rajse af staten og hendes kongelige højhed Magrethe til Norge op og stå på slammom ski en vidunderlig rejse og sejle med FULTON har virkelig formet og betydet meget for mig da jeg er en mand med orden i tingene og tingene skal være i orden ka huske når klokken ringede i gaarden kl 5 om morgnen skulle vi ud og løbe 5-8 kilometer igemnen lille Assens by og så startede dagen og dagens pligter og gøremål

        • Hej Henrik. Din besked var ikke nået frem, men jeg har netop nu læst den. Ja, mange dejlige minder om Skipper. Kommer du til Svendborg, er du meget velkommen på Fultonmuseet 😉

Skriv et svar til Bjarne Bekker Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *